Hans Christophersen

Det danske sprog i Sydslesvig

1979
© Rostras Forlag 1985, 1991

3. udgave 1996 på WWW
Illustrationer: Henning Nielsen & Bent Flensbak et al.

Hans Christophersen (født 1952) var lærervikar på de danske skoler i Bøl og Strukstrup i Angel januar-marts 1975 og dernæst lærer på Garding danske Skole i Ejdersted 1975-1979. Lærer på Sjælland 1979-1985, derefter programmør 1988-2003, lærer 2004-08.

Indhold

  1. Det danske sprog i Sydslesvig
  2. Sydslesvigsk
  3. Dialekt eller forkert rigsdansk?
  4. Udtryk og udtale
  5. Ordforrådet
  6. Nogle eksempler
  7. Rigsdanskere
  8. Tyske fremmedord
  9. Sprogbrug
  10. Sprogfælder
  11. Brugbare, men på rigsdansk sjældnere udtryk
  12. Danske udtryk, sydslesvigeren kan misforstå
  13. Ordstilling
  14. Tempusbrug
  15. Modalverber
  16. Præpositioner
  17. Refleksive pronominer
  18. Genitiv
  19. Adverbialer
  20. Sydslesvigismerne er rodfæstede
  21. Eksempelsamling
  22. Talte sætninger fra Lille Klaus-CD-ROM'en 1998
  23. Opslagstavle: sprogblomster
  24. Links
  25. Die gesprochene Umgangssprache in Norddeutschland
  26. Det plattyske sprog

Det danske sprog i Sydslesvig

Sydslesvigsk

Sydslesvigdansk eller blot sydslesvigsk omfatter ifølge min definition de punkter, hvor udtryksmåden adskiller sig fra den sprogbrug, der er anerkendt som normalt rigdansk. Under sydslesvigsk henregner jeg i denne forbindelse ikke den sønderjyske dialekt, der tales i visse sogne lige syd for grænsen, men kun højsproget, die Hochsprache, dvs. rigsdansk med de sydslesvigske tillempninger og særegenheder.
Er jeg rigtigt forbundet?
BF
Det er ikke så mange af de dansktalende i Sydslesvig, der kan sønderjysk, og de, der kan, er som regel vokset op med det i hjemmet. Ifølge lærer Johan Mikkelsen i Læk, der leder den sønderjyske amatørteatergruppe »Æ Amatøer«, tales det bedste sønderjysk syd for grænsen af tysksindede personer, der ikke hverken forstår eller taler dansk rigssprog. Deres ordforråd og hele udtryksmåde er blevet holdt fri for fremmed indflydelse, hvilket ellers er det, der får dialekterne til at forfalde lidt efter lidt. Eksempelvis ser man også, hvordan mange ord forsvinder i plattysk og erstattes af højtyske gloser, fordi sprogbrugerne behersker begge sprog, og fordi sprogene ligger så tæt ved hinanden.

Dialekt eller forkert rigsdansk?

I medfør af ovenstående kunne man mene, at dansk og tysk trods store ligheder lå så langt fra hinanden, at de ikke ville have den helt store indflydelse på hinanden, men en nærmere undersøgelse viser, at det har de faktisk. I sydslesvigerens danske sprog trænger der en række germanismer ind, men som oftest betegner vi dem som sydslesvigismer, dels på grund af deres almindelige udbredelse - mange er slet ikke klar over, at de udtryk, de anvender, er ukorrekt rigsdansk - dels på grund af sydslesvigerens specielle stilling som dansksindet syd for grænsen; han ville fornemme det unødig negativt, hvis man kaldte hans sprog tyskpræget. Enkelte går ind for at kalde sydslesvigsk en dialekt, men det er et synspunkt, jeg ikke kan tilslutte mig, men det må være ud fra en tanke om, at dialekt er det, der adskiller sig fra rigssproget, ergo er det en dialekt. Det, de ønsker at opnå ved denne definition, er at man ikke må kalde sydslesvigismerne for fejl, men i praksis stemmer sydslesvigismerne overens med de fejl, som enhver tysker, der ikke behersker det danske sprog til fulde, vil komme til at begå. Det er således udelukkende en høflighedsgestus at tale om en dialekt.
Mange sydslesvigere er vokset op med tysk som hjemmesprog og har først lært dansk i skolen. Selv om de også skulle have gået i dansk børnehave, vil det i de fleste tilfælde være sådan, at de opnår større sikkerhed i det tyske sprog end i det danske. De bliver daglig udsat for at høre de sydslesvigske udtryk, sydslesvigismerne,hvorimod der normalt ikke er nogen særlige kendetegn ved deres tyske sprog til forskel fra nordtysk talesprog (Umgangssprache) i øvrigt.

Udtryk og udtale

En hel række forskelle mellem rigsdansk og sydslesvigsk kan man finde frem til ved så at sige at læse Kapers tyske grammatik omvendt. De steder, hvor der er specielle forskelle, er der også en fælde. Nogle af tilfældene kan findes i følgende eksempelsamling, der vel at mærke kun giver nogle smagsprøver, men langt fra er fuldstændig. Ved at studere aviser og blade udgivet i Sydslesvig vil man kunne finde en række yderligere eksempler.
Men først og fremmest er det givtigt at lytte til talesproget, også fordi skriftbilledet intet siger om udtalen. Udtalen er et meget broget kapitel spændende lige fra den udpræget tyske accent til den perfekte rigsdanske udtale. Dertil kommer så en sønderjysk præget udtale, som findes hos nogle af dem, der er vokset op med sønderjysk som modersmål.

Ordforrådet

Det sydslesvigske ordforråd omfatter en række på rigsdansk ubrugelige ord, hvoraf nogle imidlertid umiddelbart forstås, og andre kræver tyskkundskaber hos tilhøreren. Som regel drejer det sig om for direkte oversatte udtryk. En række ord er ubrugelige, fordi de fører til misforståelser, især når tilhøreren er uforberedt på de sydslesvigske specialiteter.
Han lavede kørekort i går
— er machte gestern den Führerschein; bestod køreprøven
HN
Der er derudover en gruppe brugbare ord og udtryk, som også kan bruges på rigsdansk, men som er kendetegnende for sydslesvigsk, fordi de her bruges hyppigere end hjemme i kongeriget på grund af ligheden med den tyske udtryksform, hvorimod en anden form, der er den hyppigste i Danmark, så godt som ikke høres her. Men både fra gruppen af brugelige og ubrugelige ord og udtryk er der nogle, man kan finde i Ordbog over det Danske Sprog; det er for de ubrugelige udtryks vedkommende nogle, hvor betydningen har ændret sig, f.eks. at betakke sig i betydningen at sige tak for.

Nogle eksempler

Han er meget undervejs (ist viel unterwegs - er ofte ude at køre, han ligger meget på landevejen).
Hvornår går det løs? (Wann geht es los? - Hvornår begynder det? - f.eks. et stævne).
Han lavede kørekort i går (- machte gestern den Führerschein, bestod køreprøven).
Hvornår kører vi løs? (Wann fahren wir los? - Hvornår kører vi? Hvornår kører vi afsted?).
Han har lavet anden lærerprøve (Er hat die 2. Lehrerprüfung gemacht - en tysk lærereksamen består af to dele - han har bestået anden del af lærereksamen).
Jeg har kogt i eftermiddags (lavet mad).
Der kan købes billetter ved aftenkassen (an der Abendkasse - dvs. ikke i forsalg, men ved den kasse, der er ved indgangen selve den aften, hvor arrangementet finder sted - der kan købes billetter ved indgangen).
Jeg har fået en termin ved lægen (einen Termin beim Arzt - jeg har fået en tid hos lægen).
Hvis der ikke er flere ordmeldinger til kasseberetningen, ... (Wortmeldung - Kassenbericht - hvis der ikke er flere, der vil have ordet i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, ...).
Hvor meget har han haft? (gehabt - Hvor meget har han fået? nemlig: spiritus; i betydn. indtaget).
Bilopklæber
(mærkat, klistermærke)
Opklæber (Aufkleber - mærkat, f.eks. til at sætte bag på en bil; Dansk Generalsekretariat reklamerede en overgang med bilopklæbere fra Sprogforeningen med teksten »Vi taler dansk«; ordet klistermærke kom i brug sidst i 1970'erne i Danmark).
Mine i kuglepen (Mine - patron).
Strømudfald (Stromausfall - strømafbrydelse, strømsvigt).
Kogerecept (Kochrezept - madopskrift).
Må jeg lave med? (Mitmachen - Må jeg være med? f.eks. sagt af barn, der ønsker at lege med i en gruppe).
Husmester (Hausmeister - pedel, gårdmand eller vicevært).
Det giver mange muligheder (es gibt - der er mange muligheder).
Den slags giver det ikke mere (gibt es - Den slags findes ikke mere).
De betræffende personer (Die betreffenden Personen - de pågældende personer).
Det er faldet mig op
(– mir aufgefallen; jeg har lagt mærke til)
HN
Bilen springer ikke an (anspringen - Bilen vil ikke starte).
Vi trækker om i en uge (Wir ziehen in einer Woche um - Vi flytter om en uge).
Han kommer alle ti minutter (alle 10 Minuten - Han kommer hvert tiende minut).
Jeg har endnu ingen cykel, men jeg skal få en (werde eins bekommen - Jeg har endnu ikke en cykel, men jeg får en [ell.: men jeg skal have en]).
Kan du besørge mig noget papir, muligst meget? (besorgen, möglichst viel - Kan du skaffe mig noget papir, så meget som muligt?).
Der kommer 4 hen (Da kommt 4 hin - der skal stå 4, f.eks. i regnehæftet).
Han beroligede sig endnu (Er beruhigte sich noch - Han faldt til ro igen).
Jeg er i givet tilfælde anvist på din hjælp (auf deine Hilfe angewiesen - Jeg er i givet fald afhængig af din hjælp).
I det værelse har du intet at søge (suchen - I det værelse har du ikke noget at gøre / at skulle).
Det er faldet mig op (- mir aufgefallen, jeg har lagt mærke til)
Det var glat, og vejen var ikke strøet (gestreut - gruset ell. saltet).
Han byggede benzintanken ud af bilen (ausbauen - Han tog benzintanken ud af bilen, afmonterede benzintanken).
- at han i 12 år havde givet forelæsninger (Flbg. Avis, gegeben - havde holdt forelæsninger).
Selv om det skulle passere, bruger du ikke komme (passieren, brauchen - Selv om det skulle ske, behøver du ikke komme).
Anstandsstykket
HN
Vi har ingen skole i dag (Vi har fri - men skolebygningen står skam endnu, hvor den altid har stået).
De strider sig (streiten sich - strides, skændes).
Det har jeg haft (Det har jeg været ude for).
Slå en bog ind (einschlagen - binde en bog ind).
Skal vi trække vores sko ud? (- unsere Schuhe ausziehen, tage skoene af)
Gæsterne var underbragt i gymnastiksalen (- im Turnsaal untergebracht, indlogeret)
Han kastede mig for... (- warf mir vor, bebrejdede mig).
Det er en sag, jeg sætter mig ind for (- går ind for, bakker op)
Jeg har pakket min frakke ind i kufferten (- ned i kufferten).
Børnene slår sig på skolegården (- børnene slås i skolegården).
Han kastede mig for ...
warf mir vor; bebrejdede mig
HN

Rigsdanskere

Ofte sker der det, at sydslesvigeren bekræftes i troen på korrektheden af de sydslesvigske udtryk, ved at rigsdanskere, der bosætter sig i Sydslesvig, med tiden overtager en hel del sydslesvigismer, som de begynder at anvende i deres eget talesprog. Hvem har f.eks. ikke en kanister (rigtigt: reservedunk) med i bilen for det tilfælde, at de skulle køre tør? Og man får en termin ved lægen (en tid hos lægen), og man giver sit skatteskema af til en bestemt termin (afleverer til en bestemt frist), selv om der egentlig på godt dansk kun er to terminer om året, nemlig Fandens fødselsdag i juni og december, hvor folk med eget hus betaler deres halvårlige terminsydelser. Eller måske har vi været til en foranstaltning i Duborg-Skolen (et arrangement på Duborgskolen).

Tyske fremmedord

Det sker, at et tysk ord bruges helt bevidst i en sætning, hvis a) det dækker et begreb, der ikke findes på dansk eller kun vanskeligt eller med omskrivninger lader sig udtrykke (en »tomrumsoversættelse«), b) det tyske udtryk lige falder én ind, og man ikke kan komme i tanke om det danske i skyndingen, c) man ikke ved, hvad det hedder på dansk, eller d) det betegner noget bestemt, nærmest egennavnsagtigt.
Det er en tomrumsoversættelse, når man siger: »Jeg kommer overnæste uge« (i ugen efter næste uge); vi mangler et godt dansk udtryk, men det ville da være glimrende at indføre det tyske/sydslesvigske. Det sidste stykke kage på tallerkenen, som ingen vil tage, når de er inviteret på kaffebord, hedder anstandsstykket. Man kan også sige, at man har givet en spende (et velgørenhedsbidrag) til Røde Kors.
Hvis én siger: »Denne maskine er baseret på Dauerbetrieb«, har han måske endnu brugsanvisningens ordlyd i hovedet, og på dansk kan vi nu engang ikke oversætte det med et enkelt ord, men må f.eks. sige »uafbrudt drift«.
I en protokol fandt jeg vendingen »efter at have gjort bilanz over udgifterne«, dvs. status, men dette ord har protokolføreren åbenbart ikke kendt.
»At drikke korn« vil sige at drikke den specielle tyske kornbrændevin. Men også når det drejer sig om tyske institutioner, oversætter man ikke: jeg har været ved finanzamt (hos skattevæsenet); jeg har været til TÜV (udtales: tyf) med bilen (til syn; biler skal her synes hvert andet år af Technischer Überwachungs-Verein).
Det er fomodentlig også et bevidst lån fra tysk, når man siger »at kippe om« (umkippen) for »at vælte« og »at forbumle tiden« (die Zeit verbummeln) for »at klatte tiden væk« ell. »fordrive tiden«. Man kan godt have et følelsesmæssigt forhold til ordene, der gør, at man vælger det ene frem for det andet, f.eks. en semantisk fornemmelse eller noget lydmalende ved ordet. Taler man kun dansk, kan man uden videre bruge alle de udtryk, der falder én ind, men er man lige godt hjemme i to sprog, er der pludselig sat nogle kunstige grænser for, hvad man kan sige på det enkelte sprog.

Sprogbrug

Når to sydslesvigere (entydigt defineret som to dansksindede født og opvokset syd for grænsen) står og taler sammen, vil man opleve, at sprogblandingen er særlig udpræget. Det kan da godt ske, at de skiftesvis taler på det ene og på det andet sprog (dansk, plattysk, tysk). Det kan gå så galt, at de skifter sprog midt i en periode, men samtalepartneren vil som regel begynde sin ytring på det sprog, som den anden sluttede på. Skal man referere, hvad en anden har sagt, vil man gøre det på det sprog, som den pågældende har talt. Man skal nok være forsigtig med at sige noget generelt, om hvilket sprog der bruges hvornår, men jeg vil dog referere en oplysning, jeg har fra en lærerinde i et af de områder, hvor der endnu tales sønderjysk. Hun fortæller, at også børn, der hver især kommer fra sønderjysktalende hjem, taler tysk sammen i skolegården. Der er ligesom uskrevne regler, for hvilket sprog man kan anvende hvornår. Senerehen når bevidstheden over for det danske sætter mere ind, vil de samme elever givetvis tale dansk med hinanden. Dansk eleverne imellem i frikvarteret er således mere almindeligt på Duborgskolen, det danske gymnasium i Flensborg, men utænkeligt i Garding. Der var en stor tal-dansk-aktion på Lyksborg Skole, kraftigt bakket op af elevrådet og understøttet af plakater malet af en af lærerne. Men allerede igangsættelsen af en aktion siger, at det ikke var noget naturligt at tale dansk uden for timerne.

Skal vi trække vores sko ud?
(unsere Schuhe ausziehen; tage skoene af)
BF

Sprogfælder

Af sydslesvigismer, der til dels kan føre til misforståelser, kan f.eks. nævnes dem med forstavelsen for-: en sydslesviger, der har forløbet sig (sich verlaufen), er en, der der løbet vild. At forsove sig (sich verschlafen) er at sove over sig. At forskrive sig (sich verschreiben) er at skrive forkert, og bliver man syg, forskriver lægen én noget medicin. »Schmidt er ikke hjemme, han er forrejst.«
Sprogfælder vil der altid være nok af. »Ich bedanke mich für deinen Besuch« betyder: Jeg siger dig tak, fordi du kom. Det kan sagtens være det, en sydslesviger mener, hvis han uheldigvis kommer til at sige: »Jeg betakker mig for dit besøg«.
I dårligt vejr tager vore elever skoene af for ikke at slæbe for meget skidt og vand ind i klassen. Så er det stående spørgsmål: »Skal vi trække skoene ud?« (die Schuhe ausziehen), og er jeg i humør til at misforstå, hvad de mener, svarer jeg selvfølgelig: »Er de da ikke store nok?«
Vores sygeplejerske, frøken Godtfredsen i Tønning, havde i længere tid følt sig beæret over at blive omtalt som »en enestående dame«, indtil det gik op for hende, at den pågældende sydslesviger mente ugift (allein stehend).
Jeg er færdig med min opgave, inden du nedkommer!
BF
Det fortælles, at en lærerinde på Uffeskolen i Tønning stod oppe på en stol for at hente noget ned fra skabet, da en af eleverne siger: »Jeg er færdig med mine opgaver, inden du nedkommer!« Lærerinden var nu imidlertid ikke gravid. - Eller en elev kigger sig forgæves rundt i skolengården efter Reiner. »Er Reiner ikke udkommet?« »Nej, men det er til gengæld Flensborg Avis.« Det skal dog lige nævnes, at de sidste eksempler, hvor problemet er løst og fast sammensatte verber, ikke er hørt fra voksne sydslesvigere; de stammer fra børn.
Et klip fra det årlige julehæfte: »De 11 spillere fordeler sig i de 3 vogne. S. L. og undertegnede stiller de to personvogne.« Og så spørger man ellers sig selv, hvordan det kunne gå til, at fodboldkampen alligevel blev spillet, når to af bilerne blev parkeret, men tysk »stellen« kan også betyde at stille til rådighed. Sådan et arrangement kan ende med præmieuddeling, eller som der på sydslesvigsk står i den årlige invitation til fugleskydningsfesten: præmiefordeling - hvad jo strengt taget er noget andet.
Vi undrede os gevaldigt, da skolelederen ved et fagfordelingsmøde tilbød at undervise i hjemkundskab, idet han ganske afgjort ikke har ry for at være huslig, snarere lidt upraktisk. Ofte er det de sydslesvigske, tyskprægede specialudtryk, der byder rigsdanskeren vanskeligheder, men omvendt her. Sagt på sydslesvigsk var der »underløbet« vor skoleleder en fejl i opfattelsen af ordet hjemkundskab, der tidligere hed husgerning eller skolekøkken på skoleskemaet. Han troede, at hans tilbud gjaldt »Heimatkunde«, hjemstavnslære. Det er den slags pus, sprogforbistringen kan spille én.

Brugbare, men på rigsdansk sjældnere udtryk

Det er ikke altid klart defineret, hvornår sydslesvigsk er forkert rigsdansk. Således er der nogle udtryksformer, der godt kan bruges på dansk, men som er mere sjældne end andre udtryk, hvorfor det falder i øjnene, når de i Sydslesvig bruges så hyppigt, hvilket som regel skyldes ligheden med den tyske udtryksmåde. Derved bliver også disse vendinger karakteristiske for sydslesvigdansk, selv om de også findes på rigsdansk.
Gæsterne var underbragt i gymnastiksalen
(- im Turnsaal untergebracht; indlogeret)
BF
Man kan godt sige, at man underholder sig med nogen, når man sidder og snakker. Udtrykket er i øvrigt lånt fra tysk. På rigsdansk bruges vendingen »at underholde sig med nogen« noget sjældnere end på sydslesvigsk. Man siger hyppigere, at man sidder og sludrer eller står og snakker med nogen.
Man kan faktisk også godt sige, at noget ikke lønner sig, men det er langt, langt hyppigere at sige, at noget ikke kan betale sig, en vending, som jeg ikke kan mindes at have hørt nogen sydslesviger bruge.
Har jeg været på biblioteket, kan jeg eventuelt bagefter sige, at jeg har bedt bibliotekaren vælge nogle bøger ud til mig. Sydslesvigeren ville sige, at han har bedt bibliotekaren søge sig nogle bøger ud. Det er ikke forkert, men en noget sjældnere måde at sige tingene på. Det er i øvrigt også værd at bemærke, at man på dansk foretrækker et præpositionsled (til mig) frem for et dativobjekt. - Til gengæld vil man altid sige: »Jeg leder efter min blyant« og ikke som sydslesvigeren: »Jeg søger min blyant«. (Hvis i øvrigt et barn i skolen siger: »Jeg bruger en blyant« (ich brauche einen Bleistift), mener det, at det har glemt sin blyant hjemme og gerne vil låne en).
Til valget stod der i flere annoncer: »Vi vælger SSW«. Det kan man godt sige, men det har blot en anden betydning, end når man siger: »Vi stemmer på SSW«. Og jeg tror, at det er sidstnævnte betydning, der er ment, nemlig hvor man sætter sit kryds ved valget. »Vi vælger SSW« betyder ud fra rigsdansk: Vi foretrækker SSW, eller sagt på sydslesvigsk: Vi søger os SSW ud.
»Hvordan har du det?« høres ikke så tit - om overhovedet - som »Hvordan går det dig?« af den grund, at det på tysk hedder »Wie geht es dir?« - Når en elev »ikke kommer videre« og derfor vil vide, hvordan en opgave skal løses, kan han tænkes at spørge: »Hvordan går dét?« med tryk på det.
Udtrykket »at kassere medlemsbidrag« forstås udmærket og er vel heller ikke bevisligt forkert, men en rigsdansker ville normalt sige »at opkræve [medlems]kontingent«.
I Sydslesvig bruger man ikke ordet frikvarter i skolesammenhæng; man siger pause. Man går ikke på en skole, men i en skole - eller man besøger en skole (eine Schule besuchen), hvad man på dansk først og fremmest forbinder med en rundvisning, evt. med efterfølgende kaffebord.
En lille pige i en nuttet kjole
— aber kein Nuttenkleid!
BF
Om en byggegrund vil en sydslesviger sige, at han har et grundstykke (Grundstück), og det kan det også hedde ifølge ODS, men rigsdanskeren vil normalt korte det af og sige, at han har en grund.

Danske udtryk, sydslesvigeren kan misforstå

Hvis nogen omtaler mig som en gammel rotte, vil jeg føle mig beæret og opfatte det som en anerkendelse af min faglige ekspertise. Det er ikke givet, at sydslesvigeren også tager det som en ros; han opfatter det måske som skældsord. Ligeledes kan han tænkes at tage det for pålydende, hvis man siger: »Du er vel nok en køn fyr«. Uden at føle undertonen af dansk ironi vil han ranke ryggen.
Jeg kom engang galt af sted, da nogle sydslesvigske piger misforstod udtrykket »alle på stribe«, dvs. alle som én. De forstod det som »gehen alle auf den Strich«, er ludere.

Ordstilling

Herunder kun et par enkelte eksempler. På tysk placeres en tidsbestemmelse fremme i sætningen, men ikke på dansk. Et sydslesvigsk eksempel: »Spiser du om morgenen morgenmad?«
Man er ikke tilbøjelig til at bruge mere komplekse opbygninger som danske sætningsknuder eller f.eks. en sætning som »der var ingen, der direkte var imod dette«. Man vælger her den enkle form: »Der var ingen direkte imod dette«. - Jeg har hørt udtrykket »Hvad har du alt med?« (Was hast du alles mit?) i betydningen: »Hvad er det altsammen for noget, du har med?« Man kan også høre: »Hvad de dog alt finder på«.

Værdisager hører ikke under madrassen
(Flensborg Avis, 1. juni 1979)
BF

Tempusbrug

Egentlig er det meget logisk, når man på tysk bruger præsens om det, der har varet og endnu varer, og det gør man også på sydslesvigsk, altså ikke perfektum som på dansk. Eksempler: Vi bor i Flensborg siden 15 år. (Vi har boet i Flensborg i 15 år.) - I 11 år kører vore busser nu til gavn for foreningerne. (I 11 år har vore busser nu kørt...) - Petersen og jeg kender os allerede længe. (P. og jeg har kendt hinanden længe).
I nogle tilfælde bruger man imperfektum, hvor rigsdansk har perfektum: Jeg var i sygehuset (Jeg har ligget på sygehuset) - Var du allerede i Danmark? (Har du nogensinde været i Danmark?).

Modalverber

Det danske modalverbum kunne udelades undertiden på sydslesvigsk. Når damen, der har tabt sin nøgle, ligger og roder foran gadedøren, siger hun: »Jeg finder ikke min nøgle!« i stedet for: Jeg kan ikke finde min nøgle. Og eleven, der tilkalder læreren, siger: »Jeg finder ikke ud af denne regneopgave!«
Analogt med tysk spørger eleven: »Må jeg på WC?« Jeg plejer at svare: »Det kan du bedst selv mærke!« I stedet for »må vi komme ind?« siges: »Må vi ind?« - »Jeg er hæs.« - »Ja, det hører man.« (Det kan man høre).
»Far, får jeg en is endnu?« (Betyder enten »må jeg også få en is?« med tryk på is, altså ud over hvad jeg ellers har fået, eller »må jeg få en is til?« eller helt neutralt: »må jeg få en is?«)

Præpositioner

Brugen af præpositioner er vist det sværeste i alle sprog, og det kan ofte være svært at finde nogen logik på dette område. Eksempel: Mens de legede på skolegården, slog Georg den lille Günther på hovedet. Rigsdansk foretrækker her i, men til gengæld vil man som regel sige i disse to tilfælde: Han var til møde i Gustav Johannsen Skolen. - De spiste i en restaurant i søndags. Man spiser på restaurant som begreb, men bor man på et hotel, spiser man nede i restauranten (ja, dansk er svært).
Det er en sag, jeg sætter mig ind for
(- går ind for, bakker op)
HN
Det kan være svært at oversætte det tyske von: »Børnene bliver modtaget fra deres tante« - det kan kun hedde: Børnene bliver modtaget af deres tante. - I den nye sydslesvigske dronningefilm om dronningens besøg i Sydslesvig i 1978 taler en skoleleder om »børn fra frisiske forældre«, men det kan kun hedde børn af frisiske forældre.
På en kvittering har jeg set ordene »Kursusafgift 20 DM af Kaj Hansen«; havde nu ordet modtaget været brugt, havde det været rigtigt med »modtaget af K. H.«, men uden verbum er det »fra K. H.«, da man ellers kommer til at tænke på konstruktioner som »afgift af spiritus«.
Derimod kan man både sige »i går fik jeg en pakke af min mor« (giveren) og »i går fik jeg en pakke fra min mor« (afsenderen). Forskellen på de to sætninger er nok temmelig speget, men som hovedregel kan man sige, at »af« betegner giveren, og »fra« betegner afsendelsesstedet. Hvis min mor selv overrækker pakken, kan jeg kun sige, at jeg fik en pakke af min mor. En pakke fra min mor er blevet mig overrakt af en anden: Pakken fra min mor fik jeg af postbudet. Men ikke desto mindre kan jeg godt sige, at jeg til jul fik en tallerken fra min mor, men også at jeg fik en tallerken af min mor, uden at der er synderlig stor forskel.
Et par citater mere med forkerte præpositioner forårsaget af tysk: Der var flere forslag til valg for amtsstyrelsen (til amtsstyrelsen). - Flensborg Avis havde en artikel over snestormen (om snestormen). - Han døde med 10 år (i en alder af 10 år / da han var 10 år).
Sydslesvigeren bruger ofte præpositionen i i følgende tilfælde: i sidste år (im letzten Jahr / letztes Jahr), i næste år (im nächsten Jahr / nächstes Jahr), i dette år (in diesem Jahr / dieses Jahr). Når man ser på den parallelle opbygning, også på tysk, bliver det klart for en, at det er vanskeligt med hele tre forskellige opbygninger på dansk, sidste år (u/præp., eller i fjor), til næste år (i visse tilfælde også u/præp.), i år.
Jeg har pakket min frakke ind i kufferten
(- ned i kufferten)
BF
Citat fra Flensborg Avis: »Dette dokumenteres af den kendsgerning, at tyven ikke har haft behov at bryde skabet op.« Man havde vel nok sagt: »at det ikke har været nødvendigt for tyven at bryde skabet op«. Men ser vi nu på det anvendte ordvalg, mangler der i det mindste en præposition: behov for at. Det kan føres tilbage til, at en præposition (med få undtagelser) ikke kan styre en bisætning eller - som ovenfor - en udvidet infinitiv. Værst er det, når en udeladt præposition direkte kan føre til misforståelser. Således sagde efter en af vinterens store snestorme en dame om sin datter: »Hun var så sur, at hun ikke kunne komme af sted«. I den sætning må man umiddelbart opfatte surheden som årsagen. Selvfølgelig mente hun: »Hun var så sur over, at hun ikke kunne komme af sted«.
På dansk har vi tilbøjelighed til at bruge en præpositionsforbindelse, hvor man på tysk og sydslesvigsk har et hensynsled. Eksempler: Jeg kradser dig øjnene ud af hovedet (Jeg kradser øjnene ud af hovedet på dig). - Han drejede ham armen om (Han drejede armen om på ham). - Jeg kommer rundt og deler jer et blad ud (Jeg kommer rundt og deler et ark papir ud til jer). - Han har taget mig min blyant væk (Han har taget min blyant fra mig). - Jeg giver det Frank (Jeg giver det til Frank - eller med denne ordstilling: Jeg giver Frank det).

Refleksive pronominer

Under refleksive pronominer har jeg noteret mig følgende specialiteter i sydslesvigsk (med den rigsdanske form i parentes): Vi træffer os regelmæssigt (Vi mødes regelmæssigt). - Man traf sig i Bredsted (Man mødtes i Bredsted - Der blev holdt et møde i Bredsted). - Vi kender os længe (Vi har kendt hinanden længe). - Børnene slår sig på skolegården (Børnene slås i skolegården).

Genitiv

I et enkelt tilfælde har jeg i en mødeprotokol fundet en konstruktion som »barakkens salg« i stedet for »salget af barakken«, men jeg synes ikke, det er en form, der præger det sydslesvigske, måske fordi genitiv er på tilbagegang i talt tysk. Det er straks lidt hyppigere med en form som »Peter sin far« i stedet for »Peters far«, en konstruktion, der også bruges på dårligt højtysk, men som egentlig er plattysk.
Børnene slår sig på skolegården
Børnene slås i skolegården
BF
De moderne sprog bevæger sig væk fra at være kasussprog, således at kasusfunktionerne overtages af præpositionsled. I talt tysk er det blevet almindeligt at kunne sige »das Dach vom Haus« i stedet for »das Dach des Hauses«. På dansk indeholder visse faste vendinger rudimenter af tidligere tiders kasus, f.eks. komme på fode (dativ), gå til bunds (genitiv), rejse udenlands (genitiv).

Adverbialer

Her skal kun i al korthed nævnes nogle enkelte eksempler. I skolen får børnene hver dag noget op (noget for), og måske skal de lære noget udvendigt (auswendig, udenad). I timen må de ikke kigge af ved naboen (kigge hos sidemanden), for det kan læreren ikke af (det kan læreren ikke tåle - egl. plattysk »dat kann he ni af«, men overtaget på dårligt højtysk: »das kann er nicht ab«).
Teaterstykket er kun på 40-45 min., så derfor vises Dronningefilmen bagefter endnu (tysk noch, ekstra, derudover, hvorimod endnu kun kan betyde stadigvæk). - Jeg har ikke tid, for jeg skal til byen endnu. Ja, jeg har også ikke tid (auch nicht, heller ikke). - Selv om de har besøgt den danske skole endnu, taler de dårligt dansk (selv om de også har gået i dansk skole, oven i købet). - Jeg har [også] været ved tante endnu (auch noch). - Nu er min figur færdig; må jeg male den endnu? (- må jeg også godt farve den?).

Sydslesvigismerne er rodfæstede

Sproget i Sydslesvig må siges at være af særlig interesse, fordi de dertil hørende særlige træk ikke blot er germanismer, der forekommer hos tyskere, der har lært dansk, men er en række kendetegn ved en sprogform, som mange sydslesvigere har lært som modersmål. Med deres familie og andre taler de dagligt et sprog, hvor sydslesvigismerne har vundet indpas som en sprognorm, som man ofte ikke er klar over adskiller sig fra den danske rigssprogsnorm, som den bygger på, og som ikke umiddelbart har noget med den sønderjyske dialekt at gøre.

Eksempelsamling

En række eksempler på sydslesvigsk sprogbrug har jeg prøvet at sammenhobe i følgende lille tekst, og formålet taget i betragtning undskylder man mig nok, at den opdigtede tekst virker temmelig indholdsløs. I spalten ved siden af har jeg gentaget teksten, sådan som jeg selv ville have udtrykt mig på godt rigsdansk.
Alle eksemplerne bygger på autentisk grundlag.
Sydslesvigsk

Når børnene leger på skolegården, kan det passere, at nogle føler behov at ærgre de andre.
Så råber Peter på en gang: »Han har taget mig min hue væk!«, og Lone siger: »Han har drejet mig armen om!« Nå, hvad er der nu med Günther løs? Han siger, at Reiner har slået ham på hovedet. Som lærer må man sætte sig ind for, at børnene ikke slår sig i pauserne. Hvis det indtræffer, må man sørge for, at de betræffende elever, som har hidset sig op, igen beroliger sig. I sidste år traf man sig i et møde i Flensborg for at besnakke, hvad man kan fange an med sådanne elever, men da jeg ikke vidste om det, kom jeg ikke til mødet.
Nogle elever er meget kede af det, hvis de ikke må lave med, når de andre spiller tik i pausen.
I vinteren, når det er glat, må de løbe forsigtigt, indtil husmesteren får strøet på skole gården.
I pausen skal børnene blive på skolegården, andre steder har de intet at søge, men de må gerne gå ind i biblioteket og bede bibliotekaren søge dem nogle bøger ud.
Nogle gange spørger børnene i timen, om de må på WC. Hvis det snart efter skal ringe, siger jeg, de skal vente, for det ringer i 5 minutter.
Ja, man oplever meget som lærer. Nu er jeg allerede 15 år lærer. Jeg har lavet min lærerprøve i Flensborg, hvor jeg bor siden 40 år. Før den tid har jeg lært bager, men jeg var kun Geselle. Hvis man vil blive mester endnu, må man besøge en fagskole, men jeg syntes ikke, det lønnede sig, og siden er fordringerne til en mester steget temmeligt.
Jeg laver altid med, når der er foranstaltninger i den danske forening, og nogle gange sidder jeg ved aftenkassen, men når det går løs, går jeg i salen.
Vi er selvfølgelig glade, hvis der er mulighed at få et dansk orkester herned.
Har man ikke kørelejlighed til en aftenforsamling, skal man melde sig ved hr. Jensen eller under 04864-591.
Jeg har konto ved Union Bank, jeg har altid haft mine penge på den danske bank. Og selvfølgelig har jeg en dansk opklæber bag på min bil. Jeg er meget undervejs, så i næste år skal jeg få en ny bil. Jeg køber altid bil ved Mercedes, men jeg køber aldrig en brugt, for det er svært at faststille, om den har noget.
Vi må have en god bil, når vi forrejser i ferien (vi har et grundstykke i Danmark).
Nå, men egentlig har jeg ikke tid at stå og underholde mig med dig, for jeg skal til byen endnu og besørge forskellige ting. Min kone bad mig også besørge hende noget papir, muligst meget. »Hvad har du alt med?« sagde hun i går, da jeg kom hjem, »har du husket papir, eller har du det også i dag ikke med? Så skriv dig det op på en seddel, inden du i morgen kører løs, så har du en bedre chance at huske det, end som at du ikke gør det.«
Min kone er for tiden anvist på min hjælp, for hun er syg. Jeg skal også hente de piller endnu, som lægen har forskrevet hende. Bagefter skal jeg koge, så jeg skal se efter i kogerecepten, om vi bruger noget, for så skal jeg huske at købe det, men jeg bruger ikke fortvivle helt, for jeg kan jo trække min kone til råd.

Rigsdansk

Når børnene leger i skolegården, kan det hænde, at nogle føler et behov for at drille de andre.
Så råber Peter pludselig: »Han har taget min hue [fra mig]!«, og Lone siger: »Han har drejet armen om på mig!« Nå, hvad er der nu i vejen med Günther? Han siger, at Reiner har slået ham i hovedet. Som lærer må man selvfølgelig gå ind for, at børnene ikke må slå hinanden (/slås) i frikvartererne. Hvis det sker, må man sørge for, at de pågældende elever, som har hidset sig op, atter falder til ro. Sidste år mødtes man til et møde i Flensborg for at snakke om, hvad man kan stille op med sådanne elever, men da jeg ikke vidste noget om det, kom jeg ikke til mødet.
Nogle elever er meget kede af det, hvis de ikke må være med, når de andre leger tagfat i fri kvarteret.
Om vinteren, når det er glat, må de løbe forsigtigt, indtil pedellen får gruset i skolegården.
I frikvarteret skal børnene blive i skolegården, andre steder har de ikke noget at gøre, men de må gerne gå ind på biblioteket og bede bibliotekaren vælge nogle bøger ud til dem.
Nogle gange spørger børnene i timen, om de må gå på WC. Hvis det skal ringe lidt efter, siger jeg, de skal vente, for det ringer om 5 minutter.
Ja, man oplever meget som lærer. Nu har jeg allerede været lærer i 15 år. Jeg har bestået lærereksamen i Flensborg, hvor jeg har boet i 40 år. Før den tid har jeg lært til bager, men jeg var kun svend. Hvis man derudover vil være mester, må man gå på teknisk skole, men det syntes jeg ikke kunne betale sig, og siden er kravene til en mester steget temmelig meget.
Jeg er altid med, når der er arrangementer i den danske forening, og nogle gange sælger jeg billetter ved indgangen, men når det begynder, går jeg ind i salen.
Vi er selvfølgelig glade for, hvis der er mulighed for at få et dansk orkester herned.
Har man ikke kørelejlighed til et aftenmøde, kan man henvende sig til hr. Jensen eller på telefon 04864-591.
Jeg har konto hos Union Bank, jeg har altid haft mine penge i den danske bank. Og selvfølgelig har jeg en dansk mærkat bag på min bil. Jeg kører meget, så til næste år skal jeg have en ny bil. Jeg køber altid bil hos Mercedes, men jeg køber aldrig en brugt, for det er svært at konstatere, om der er noget i vejen med den.
Vi må have en god bil, til når vi rejser bort i ferien (vi har en grund i Danmark).
Nå, men egentlig har jeg ikke tid til at stå og sludre med dig, for jeg skal også i byen og ordne forskellige ting.Min kone bad mig også skaffe noget papir til hende, så meget som muligt. »Hvad er det altsammen for noget, du har med?« sagde hun i går, da jeg kom hjem, »har du husket papir, eller har du det heller ikke med i dag? Så skriv det op på en seddel, inden du kører af sted i morgen, så har du en bedre chance for at huske det, end hvis du ikke gør det«.
Min kone er for tiden afhængig af min hjælp, for hun er syg. Jeg skal også hente de piller, som lægen har skrevet ud til hende. Bagefter skal jeg lave mad, så jeg skal se efter i opskriften, om vi mangler noget, for så skal jeg huske at købe det, men jeg behøver ikke at fortvivle helt, for jeg kan jo spørge min kone til råds.


En ekstra kommentar: Det er ikke kun i Sydslesvig, at man køber noget ved købmanden; det gør man også på jysk, men på rigsdansk hedder det kun hos købmanden, for ved betyder: i nærheden af!

Opslagstavle: Sprogblomster

Spredte klip med yderligere eksempler på sydslesvigdansk:
Hvad de dog alt finder på!

Jeg afskediger mig
(tager afsked)

Han kom for at spørge nærmere
(om nærmere)

... da man i Flensborg var klar over sygdommen, burde man så da have sendt udhjælp
(Aushilfe)

En liter normalbenzin vil sandsynligvis endnu i indeværende år komme til at koste over én mark ved vesttyske benzinstationer.
(Flensborg Avis 11/4-1979)

Det afhænger lidt af programmet, som Sven vil bekymre sig om.

Mange medlemmer lever af renten på 130-200 DM
(pension)

Skaffer du det?
(Kan du klare det?)

Der må stilles en garage
(stilles til rådighed)

Børn og unge, som opholder sig på steder, hvor de trues af sædelig fare eller vanrøgt, er af de kompetente myndigheder at melde til Ungdomskontorerne.
... må ikke være til stede ved offentlige danseforanstaltninger.
... ledsaget af en opdragelsesberettiget person.
Film, som er egnet til at være skadelig for børn ...
..., som blev antruffet ...
(antastet)
(af SdU's oversættelse af Gesetz zum Schutz der Jugend in der Öffentlichkeit)

Det kan også forekomme, at sydslesvigeren er lidt for kritisk, så han mener at se en sydslesvigisme, hvor der ingen er. R. Voss skriver i Treklangen feb. 1979 (s. 12): »men også organisationen af de såkaldte "Krisenstäbe", sagt på godt sydslesvigsk, "klappede" ikke.« Men der er nu ingen grund til at sætte gåseøjne omkring klappede, for det er da et godt dansk udtryk, også selv om det hedder det samme på tysk.

Ich habe vom Neanderthalmenschen gehört!
Snak dansk!
Jeg har hørt fra Neanderthalmennesket!
Hvad? Har han sendt dig et kort?
Nej, han havde ikke noget. Det var et langt.

Hvem er det sin?
Det hedder: Hvis er det?
OK! Hvis er det sin?

Har du slået din bog ind?
(bundet ind)

Vestkysten er trængt i baghånd af den nuværende politik
(i baggrunden)

På et møde her blev det besluttet, at det skal være i Tønning som haft.

Bøgertaske
(skoletaske)

... og ønskede at bibeholde amtskassereren med fuldmagt til at føre og indse kassen.

granaten slog ind
(ned)

aflænke tankerne
(aflede)

et træffende udtryk
(rammende)

medbringsel
(værtindegave)

Der var flere, der havde stiftet gevinster til lotto
(foræret gevinster til bankospillet)

Meget forærede fru Jensen!
(sehr verehrte Frau Jensen)

Det varede ham 35 minutter at nå fra Zob i Flensborg til grænsen! Men ellers gik det flinkt ved grænsen...
(Flensborg Avis)

Han bestod på, at han ville ...

Jeg har forkøbt min gamle cykel.

Brochuren er fordelt til alle husholdninger
(omdelt til alle husstande)

Han gik med fem glas på en tablet
(bakke)

Han havde bedrukket sig hele aftenen

Jeg melder mig igen, når vi ved hvor mange
(Jeg ringer igen, når vi ved, hvor mange der komer)

I dag morgen som jeg raserede mig, ...
(mens jeg barberede mig)

Henvisning:
I 1998 udgav SSF's presseudvalg en CD-ROM: Sydslesvig – med Lille Klaus på besøg hos det danske mindretal. Ved billedskift hører man en sydslesvigsk sætning. Der er 70 i alt. De kan høres og læses her:
Sydslesvigske sætninger.


Links

Artikler i Mål & Mæle:
Hans Christophersen: Sydslesvigdansk side 8-16
Kurt Braunmüller: Sydslesvigdansk — et blandingssprog side 24-28.
Karen Margrethe Pedersen: Mojn — hvor kommer den sønderjyske og sydslesvigske hilsen fra?

Bogudgave:

Hans Christophersen

Sprog i Sydslesvig

Det danske sprog i Sydslesvig
Die gesprochene Umgangssprache in Norddeutschland
Det plattyske sprog

ISBN 87-88087-24-7

Rostras Forlag, Næstvedvej 81, DK-4180 Sorø, tel. 53 64 84 22.
61 sider med illustrationer af Bent Flensbak og Henning Nielsen.


Læs også: Sproghjørnet (dansk sprog i kongeriget) og: Treklang (Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers blad).

Andre udgivelser: Rostras Forlag.

 

 

Hans Christophersen

Tilbage til hjemmesiden
 


 

Ich komme um vier Uhr
Hva'? Kommer han først om fire uger?
BF

Ich hänge meine Treue auf eine Beule
BF