Tysk Arbejdshæfte 1

INDHOLDSFORTEGNELSE
  1. Sein i nutid
  2. Sein i datid
  3. Det bestemte kendeord og ord, der bøjes som dette
  4. Det ubestemte kendeord, ejestedord og kein
  5. Førnutid og førdatid af sein
  6. Werden i nutid
  7. Werden i datid
  8. Werden i førnutid og førdatid
  9. Haben i nutid og det bestemte kendeord i genstandsfald
  10. Haben i datid og det ubestemte kendeord, ejestedord og kein i genstandsfald
  11. Svage udsagnsord i nutid
  12. Svage udsagnsord i datid
  13. Ordstillingen i bisætninger
  14. Personlige stedord i genstandsfald
  15. Tilbagevisende stedord
  16. Forholdsord, der styrer genstandsfald
  17. Førnutid og førdatid af haben og de svage udsagnsord
  18. Fremtid af hjælpeudsagnsordene og de svage udsagnsord
  19. Brugen af sein og ihr
  20. Tillægsordenes bøjning
  21. Tillægsordenes bøjning
  22. Ejestedordene
  23. Tillægsordenes og biordenes gradbøjning
  24. Bydemåde
  25. Hensynsled
  26. Udsagnsord, der styrer hensynsfald
  27. Forholdsord, der styrer hensynsfald
  28. Ejefald
  29. Tillægsord i ejefald
  30. Mådesudsagnsord
  31. Uregelmæssigt svage udsagnsord, bringen og denken
  32. Lideform (passiv)
  33. Hankønsordenes n-bøjning
  34. Stærke udsagnsord
  35. Forholdsord, der styrer hensynsfald og genstandsfald
  36. Genstandsfald (vejen - tiden - størrelsen - akkusativ efter es gibt) 22
  37. Henførende stedord
  38. Påpegende stedord
  39. Sammensatte udsagnsord
  40. Tillægsordenes stærke bøjning
  41. Tillægsfald (forholdsgenitiv, possessiv genitiv, delingsgenitiv, artens genitiv, beskrivende genitiv og ubestemt tidsangivelse)
  42. Tillægsfald styret af forholdsord, tillægsord og udsagnsord, ejefald af de personlige stedord
  43. Navneordenes bøjning (e-gruppen og gruppen uden endelse)
  44. Navneordenes bøjning (er-gruppen og en-gruppen)
  45. Hunkønsordenes bøjning
  46. Bevægelsesudsagnsord efter kommen, sætninger med bleiben, finden og haben
  47. Forholdsord, der styrer navnemåde eller en hel sætning
  48. Egennavne
  49. Forestillende måde (indirekte tale, ønske)
  50. Forestillende måde (antagelse mod virkeligheden, sammenligningsbisætninger og høflige udtryk)

1

a) Oversæt:
Jeg er lille. Han er doven. De er dovne. Du er stor. Hans og Else er syge. I er rige. Hun er flittig. Vi er fattige. Georg er rask. I er gamle. Du er ung. De er små.

b) Omsæt 1 a til spørgesætninger.

c) Indsæt nutid af sein:
Du — faul. Ich — krank. Er — klein. Else und Hans — fleißig. Ihr — reich. Wir — arm. Sie (hun) — alt. Sie (de) — gesund.

d) Omsæt c til spørgeform.

2

a) Oversæt:
Han var glad. De var glade. Du var bedrøvet. I var kloge. Jeg var snavset. Det var rent. Gustav og Johan var vrede. Hun var dum. Det var koldt. Du var varm. De var gode.

b) Omsæt 2 a til spørgesætninger.

c) Sæt 1 a og 1 c i datid.

d) Sæt 2 a i nutid.

e) Indsæt datid af sein:
Ich — arm. Er — froh. Du — schmutzig. Ihr — dumm. Wir — traurig. Hans und Gustav — krank. Er — gesund.

f) Omsæt 2 e til spørgeform

3

a) Oversæt:
Faderen er rig. Pigen er lille. Moderen er syg. Barnet er flittigt. Manden er glad. Denne pige er stor. Den kone der er gammel. Bedstefaderen og bedstemoderen er gamle.

b) Ombyt navneordet med det personlige stedord:
Der Mann ist fleißig. Die Frau ist alt. Das Kind ist klein. Der Bruder ist reich. Die Kinder sind gesund.

c) Erstat kendeordet i 3 b ined dieser og jeder.

d) Omsæt 3 a og 3 b til flertal.

4

Oversæt:
Min fader er syg. Vor moder er glad. Jeres forældre er bedrøvede. Hans søster er smuk. Deres pige er flittig. Din blyant er rød. En blyant er hård. En pen er spids. Et barn er lille. Her er ingen aviser.

b) Indsæt ejestedordene: mein, unser, euer og ihr:
War — Vater zu Hause? Ist — Mutter traurig? Sind — Eltern gesund? Ist — Mädchen krank? War — Onkel hier? Sind — Eltern zu Hause? — Bleistift ist weich. — Feder ist spitz.

5

a) Oversæt:
Jeg har været tørstig. Mine søskende har været hjemme. Vi har været sultne. Du har været flittig. I har været dovne. Læreren har været tilfreds. Hun havde været bedrøvet. De havde været rige. Vinteren havde været kold. Sommeren har været lang. Efteråret havde været blæsende og regnfuldt. Har de været glade? Havde søsteren været hjemme? Vor bedstefader og vor bedstemoder har været hjemme. Foråret har været smukt.

b) Omsæt til førnutid og førdatid:
Der Sommer ist warm. Der Winter ist kalt. Du bist dumm. lch bin arm. Wir sind durstig. Die Eltern sind traurig. Ihr seid zufrieden.

c) Dan sætninger med sein i førnutid:
Ihr —. krank. Du — gesund. Wir — zufrieden. Die Geschwister — krank.

d) Dan sætninger med sein i førdatid:
Ihr — böse. Der Winter — kalt. Die Eltern — zu Hause. Du — traurig. Wir — froh.

e) Omsæt c og d til spørgeform.

6

a) Oversæt.
Jeg bliver gammel. Han bliver rig. De bliver rige. Bliver det sent? Vi bliver vrede. Det bliver mørkt. I bliver gamle. Bliver du vred? Bliver det lyst? Hun bliver smuk.

b) Indsæt nutid af werden:
Ich — böse. Er — alt. Du — groß. —. Ihr — fleißig. Es — dunkel. Wir — krank. Unsre Eltern — froh. Der Vater und die Mutter — traurig. — es hell? — ich froh? — du krank? — sie fleißig? — wir reich?

b) Erstat navneordet med det personlige stedord:
Das Messer wird scharf. Der Teller wird schmutzig. Die Gabel wird blank. Der Löffel wird sauber.

7

a) Oversæt:
Bedstefader blev træt. Skovene blev grønne. Blev du tilfreds? Jeg blev syg. Vi blev syge. De blev rige. Veninden blev syg. I blev vrede. Nætterne blev mørke. Himlen blev grå. Vi blev muntre. Blev I fornøjede?

b) Sæt 6 a i datid.

c) Indsæt datid af werden i 1 c og 2 e.

8

a) Oversæt:
Katten er blevet stor. Svinene er blevet fede. Jeg er blevet ærgerlig. Er I blevet dygtige? Koen er blevet gammel. Er vi blevet søvnige? Hunden er blevet bidsk. Er du blevet sulten? Hestene er blevet gamle.

b) Omsæt 8 a til førdatid.
c) Sæt i 5 b førnutid og førdatid af werden.
d) Dan sætninger med werden i førnutid og førdatid i 5 c.

9

a) Oversæt:
Jeg har hatten. Har du huen? Vi har sko, og du har støvler. Her har du vesten og jakken. Har han stokken? Vi har hunden her. De har bogen og blyanten. Har I hæftet? Har du blækket?

b) Indsæt nutid af haben og det bestemte kendeord:
Ich — d- Stock. Er — d- Mütze. Die Geschwister — d- Buch. Wir — d- Heft. Du — d- Feder. Ihr — d- Bleistift. Sie (hun) — d- Hut.

10

a) Oversæt:
Jeg havde en lineal. Hun havde en kjole. Vi havde en hest. De havde et brev. Havde dine forældre et hus? Havde du min kniv? I havde ingen kat. Søsteren havde et penneskaft. Har pigen kjolen? Vi har et stykke kridt. Bonden har en gård.

b) Indsæt haben i datid og det ubestemte kerdeord:
— er — Feder? — du — Hut? — wir — Buch? — ihr — Hund? — die Eltern — Pferd? — Elsa — Mütze? — ich — Stock?

c) Foretag samme øvelse med 9 b.

11

a) Oversæt:
Vi leger. Hører du godt? Han besøger en ven. Vi spiser frokost. I arbejder flittigt. Mine forældre bor her. Jeg besøger min onkel. Moderen roser barnet. Svarer du ikke? Arbejder han? Arbejder I flittigt? Besøger de bedstemoderen? Leger I godt? Bonden køber en ko og sælger en hest.

b) Indsæt endelserne (udsagnsordene i nutid):
Ich hol- d- Mann. Die Mutter lob- d- Kind. Du arbeit- fleißig. Wir hör- d- Hund. Die Kinder besuch- d- Onkel. Ihr antwort- gut. Hol- du d- Buch? Lob- er d- Mädchen?

12

a) Oversæt:
Vi legede. Arbejdede I hjemme? Han drillede min søster. Forældrene dadlede barnet. Røg I? Konen fodrede hunden. Åbnede du døren? Strikkede pigerne? Hun syede en kjole. Hvorfor lo han?

b) Indsæt datidsformen af udsagnsordet og det ubestemte kendeord:
(Holen) du — Buch? (Besuchen) du — Freund? (Kaufen) ihr — Mütze? (Verkaufen) sie — Pferd, — Kuh und — Schwein? (Öffnen) er — Brief?

c) Sæt 11 a i datid.

d) Indsæt datidsformer i 11 b.

13

a) Oversæt:
Han skiger, at du altid roser din bror. Barnet var glad, fordi moderen roste det. Jeg spiste frokost, da jeg var hjemme.