Nis Andersen Vodder


N. A. Vodder (16. juni 1851- ) var lærer på Fanø Navigationsskole 1872-1883 og senere lærer og skolebestyrer i København.
Ved fødslen er han indført i kirkebogen som Nis Andersen Wodder, søn af husmand Andreas Wodder og hustru Maren Nielsdatter Schmidt.
Andreas Nissen Wodder, f. 15.10.1820, d. 19.3.1853, var søn af Nis Andersen Vodder, f. 11.08.1792, d. 05.11.1873, og sønnesøn af Anders Nissen Vodder.
Maren Nielsdatter Schmidt født 1821, død 07.06.1858.
Joakim Larsen skrev i sin skolehistorie (III,419): »Senere have S. og H. Bagger søgt at give Børnehaven en efter danske Forhold lempet Skikkelse og N. A. Vodder at bruge en særlig Form af Sløjdøvelser ved Smaabørns opdragende Undervisning«.

Her følger N. A. Vodders egen levnedsbeskrivelse fra 1931, da han fyldte 80 år:

"I 1851 kom jeg til verden i byen Seem øst for Ribe. Min fader, som var husmand døde, da jeg var 1½ år gammel, min moder da jeg var 6. I 2 år kom jeg så i huset hos en farbror i Skallebæk Mølle, derefter hos en morbroder i Hvidding.
11 år gammel kom jeg til landvæsenet som bondedreng, i mit 14. år blev jeg sømand og sejlede fra Hamborg, til jeg var 20 år gammel blev helbefaren matros, som sådan gjorde jeg til tjeneste til orlovs 1873. I 1871 og 72 tog jeg styrmandseksamen på Fanø, hvorefter jeg blev lærer i navigation på skolen i Nordby. Denne bestilling holdt jeg i 10 år, hvorefter jeg blev bestyrer af en lignende skole i Sønderho.
I den tid fortsatte jeg min uddannelse og tog i 1874 præliminæreksamen og skolelærereksamen i 1877. Mine tanker gik så over i mere pædagogisk retning. Som resultat af disse 14 år fik jeg udgivet en lille bog om "Sømandens Udvikling i Nutid og Fremtid" (1883), som nu kommer i 2. udgave (1931) og for tiden trykkes i Danmarks Handels- og Søfartstidende".
I 1886 kom jeg til København og begyndte som legetøjsfabrikant. Det var min hensigt at lave legetøjet om, således at det kunne blive indledning til skolens første arbejde. Det var særlig professor Kroman og Herman Trier, der interesserede sig for denne sag og gav det navnet "opdragende legetøj". Men den opgave var for svær, jeg måtte snart opgive den og tage fat på en anden måde.
Jeg indmeldte mig da som elev på A. Nielsens Sløjdkursus (siden gennemgik jeg tre sommerkursus til og fik sløjdeksamen i 1889).
Allerede i 1886 begyndte jeg som børnelærer med sløjd som hovedfag ved Maribos skole i Stormgade. Der var jeg 6 år, og blev klar over, at skolen skulle laves om for at passe for børnene. Da jeg ikke kunne gennemføre denne plan ved nogen bestående skole, begyndte jeg en ny skole i 1892, som gik i 10 år og hvorved jeg fik udarbejdet et rationelt undervisningssystem for det første skoleår, som skal danne overgang til den "frie skole". Det er nu indleveret til skoledirektionen.
Ved siden heraf havde jeg hele tiden et sløjdkursus.
Da jeg i 1902 ikke kunne komme længere på den bov, begyndte jeg igen på legetøjs- og trævarefabrikation; men inden krigen gik mine tanker og arbejde i mere økonomisk retning, og omkring tyverne søgte jeg at få samling på alle samfundsopbyggende kræfter i foreningen "Fælles Maal", som så atter førte mig over til fatismen."



Kilde: http://www.mitfanoe.dk/index.php/fano-i-sejskibstiden/navigationsundervisning-pa-fano/1051-forstandere-og-laerere-pa-fano-navigationsskole m.fl.
http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=2363663&searchname=polit_adv