Sløjdopgave Marie Mørks Skole, Hillerød
En sløjdmæssigt udformet trææske
Det bliver jeres opgave at lave en sløjdmæssigt udformet trææske, og dermed menes,
at æsken skal opfylde nogle kvalitetskrav og krav til håndværksmæssig udformning:
- overfladen skal høvles og slibes ensartet, så æsken bliver rigtigt pæn;
- hjørnerne skal i dette tilfælde laves med tappe, der limes sammen, og der må ikke
bruges søm eller skruer i hjørnesamlingerne;
- man må godt kunne tro, at æsken er købt, så pæn skal den være.
Trææsken til højre er en model af det, vi skal lave, men der er nogle ændringer:
- hjørnerne må gerne, men behøver ikke være afrundede som modellens;
- hjørnerne skal sammenføjes med tappe (se nedenfor), og det er anderledes end på
modellen;
- bunden er lavet af krydsfiner; men husk at siderne skal laves og samles og limes,
inden du begynder på bunden; bunden skal limes på, men kan eventuelt fæstes med stifter
(små søm);
- kassens sidelængde skal være mellem ca. 10 og ca. 15 centimeter;
- Hvor lange skal tappene selvfølgelig være?
- Hvor brede vil du mene, de skal være?
- Ruminddelingen kan laves af krydsfiner. Hvordan skal de samles på midten?
- Æskens låg er valgfrit. Det kan laves af de hurtigste, der kan nå det også. Lågets
design er valgfrit.
|
Disse skuffer er i hjørnerne sammenføjet med den type tappe, som også skal bruges til
vores æske.
|
|
På store møbelfabrikker laves tappene på maskine i vore dage. Men vi vil først save
med håndsav og så forsigtigt stemme ud med stemmejern.
|
Denne bundne opgave tjener til at opfylde fagets formål.
Hans Christophersen, 2005