1
Ordet domus f (hus, hjem) findes i mange former. Hvis man tager de vigtigste og hyppigste, får man følgende opstilling, som er en blanding af 2. og 4. bøjning:

Verbernes konjugation

	AKTIV		PASSIV
	Indikativ	Konjunktiv	Indikativ	Konjunktiv
	1 2 3 j 4     * i o i i s i i t i i mus i i tis u iu u nt	1 2 3 j 4     *e a a ia a m *e a a ia a s *e a a ia a t *e a a ia a mus *e a a ia a tis *e a a ia a nt	1 2 3 j 4     * i or e e ris i i tur i i mur i i mini u iu u ntur	1 2 3 j 4     *e a a ia a r *e a a ia a ris *e a a ia a tur *e a a ia a mur *e a a ia a mini *e a a ia a ntur
	* = stammens a bortfalder!
	1 2 3 j 4     e ie e BA m e ie e BA s e ie e BA t e ie e BA mus e ie e BA tis e ie e BA nt	1 2 3 j 4     e e e RE m e e e RE s e e e RE t e e e RE mus e e e RE tis e e e RE nt	1 2 3 j 4     e ie e BA r e ie e BA ris e ie e BA tur e ie e BA mur e ie e BA mini e ie e BA ntur	1 2 3 j 4     e e e RE r e e e RE ris e e e RE tur e e e RE mur e e e RE mini e e e RE ntur
	1 2 3 j 4 B o i A m Bi s i E s Bi t i E t Bi mus i E mus Bi tis i E tis Bu nt i E nt		1 2 3 j 4 B or i A r Be ris i E ris Bi tur i E tur Bi mur i E mur Bi mini i E mini Bu ntur i E ntur
	-i -isti -it -imus -istis -erunt	-erim -eris -erit -erimus -eritis -erint	-us sum es est -i sumus estis sunt	-us sim sis sit -i simus sitis sint
	-eram -eras -erat -eramus -eratis -erant	-issem -isses -isset -issemus -issetis -issent	-us eram eras erat -i eramus eratis erant	-us essem esses esset -i essemus essetis essent
	-ero -eris -erit -erimus -eritis -erint		-us ero eris erit -i erimus eritis erunt

Opbygning af præsensstammens former: præsensstamme + evt. bindevokal + evt. tidsmærke + personendelse.
Perfektum- og supinumstammens former dannes på samme måde efter alle konjugationerne.

I præsens er der ikke noget tidsmærke, dvs. personendelsen sættes direkte på stammen; dog indskydes der bindevokaler som angivet under henholdsvis 1., 2., 3. og 4. konjugation (j = 3. konj. j-stammer, dvs. capio-gruppen).
I imperfektum føjes til præsensstammen efter en eventuel bindevokal (3. og 4. konj.) imperfektumsmærket ba i indikativ og re i konjunktiv. Hertil føjes personendelsen, hvori det samtidig angives, om det er aktiv eller passiv.
Futurumsmærket er b i 1. og 2. konj.; mellem dette tidsmærke og personendelsen indskydes en bindevokal.
Futurumsmærket er e i 3. og 4. konj. undtagen i 1. person. Der er her ingen bindevokaler mellem tidsmærket og personendelsen, men capio-gruppen har bindevokal mellem stamme og tidsmærke.

I stedet for blot at lære paradigmerne helt udenad må man bide mærke i den ting, der går igen, dvs. tidsmærker og personendelser. E.eks. personendelser: aktiv: O S T MUS TIS eN-Tår (ost + mus, tis en tår), passiv: R RIS TUR MUR MINI NTUR (Rolf manglede noget RIS, gik TUR på en MUR, købte en MINI og kørte éN TUR).