Sydslesvigske sætninger

Følgende sydslesvigske sætninger findes i talt udgave på CD-ROM'en SYDSLESVIG – med Lille Klaus på besøg hos det danske mindretal, udgivet af SSF's presseudvalg,
© Flensborg 1998.
Se omtalen på Sydslesvigsiderne.
Nogle af sætningerne kan være lumske, så det er svært for den enkelte at klarlægge betydning og fejlårsag i dem alle. Jeg har derfor valgt at give en oversættelse til henhololdsvis tysk og rigsdansk af alle sætninger samt en eventuel kommentar. Tak til dem, der hjalp med tvivlsspørgsmål.
T: = højtysk. D: = rigsdansk. K: = kommentar. ODS = Ordbog over det Danske Sprog, I-XXVIII, Kbh. 1918-1956.
Tryk på Hør nedenfor for at høre den tilhørende AIFF-lydfil.

  1. Hør:
    Landsbyen Jaruplund ligger lidt bag efter Flensborg.
    T: Das Dorf Jarplund liegt gleich hinter Flensburg. D: Landsbyen Jaruplund ligger lige efter Flensborg.
  2. Hør:
    Den bekendte skuespiller kom til byen.
    T: Der bekannte Schauspieler kam in die Stadt. D: Den kendte skuespiller kom til byen. K: Det var tidligere muligt (jf. ODS), men er nu på rigsdansk forældet at bruge »bekendt« i denne konstruktion.
  3. Hør:
    Vi gør os store bemøjelser for at forstå det.
    T: Wir geben uns große Mühe, es zu verstehen. D: Vi gør os store anstrengelser for at forstå det. K: Ordet »bemøjelser« (=Bemühungen) har fandtes, men anføres allerede i ODS som forældet.
  4. Hør:
    Jeg bruger en lejlighed i Århus. Har du betrækninger dér?
    T: Ich brauche eine Wohnung in Aarhus. Hast du da Beziehungen? D: Jeg har brug for en lejlighed i Århus. Har du nogen forbindelser dér?
  5. Hør:
    Må jeg låne din blystift?
    T: Darf ich deinen Bleistift leihen? D: Må jeg låne din blyant?
  6. Hør:
    Du må være total blöd!
    T: Du bist wohl total blöd! D: Du må være fuldstændigt åndssvag!
  7. Hør:
    Jeg har fået en ny brille.
    T: Ich habe eine neue Brille bekommen. D: Jeg har fået nye briller. K: Kun i optikerfagsprog bruges »brille« i ental.
  8. Hør:
    Det bringer ikke noget at ringe til ham.
    T: Es bringt nichts, ihn anzurufen. D: Der kommer ikke noget ud af at ringe til ham.
  9. Hør:
    Verbet at bumse skal anvendes med forsigtighed i Sydslesvig, da verbet på tysk er et yndet slangudryk for at elske, at gå i seng med hinanden eller at have samleje.
    T: Das Verb »at bumse« (bumsen) ist in Südschleswig mit Vorsicht zu verwenden, da es auf deutsch ein beliebter Slangausdruck ist, und zwar für sich lieben, miteinander schlafen, Beischlaf ausüben.
    K: Jeg husker en dansk lærer i Sydslesvig, der til børnene sagde: »I må ikke bumse med vippen«, og de kom i hvert frikvarter løbende og spurgte: »Lærer Madsen, lærer Madsen, må vi bumse med vippen?« — En anden historie er om den danske dame, der til den tyske apoteker sagde: »Haben Sie etwas gegen Bumsen?« Det betyder: »Har De noget mod at bolle?« Men hun mente selvfølgelig: »Har De noget [dvs. et smøremiddel] mod bumser?« (Haben Sie etwas gegen Pickeln?)
  10. Hør:
    Vi leger i dynerne.
    T: Wir spielen in den Dünen. D: Vi leger i klitterne. K: Das dänische Wort »dyne« heißt »Bettdecke«; also versteht der Däne: Wir spielen unter den Bettdecken.
  11. Hør:
    De elsker sig.
    T: Sie lieben sich. D: De elsker hinanden.
  12. Hør:
    Han faldt igennem ved eksamen.
    T: Er fiel beim Examen durch. D: Han dumpede til eksamen. K: Munksgaards store dansk-tyske ordbog har falde igennem = durchfallen i denne betydning; men den må i det mindste være sjælden! Jeg opfatter selv »falde igennem« som tysk »auffallen« eller at gøre sig uheldigt bemærket. (Se også næste sætning).
  13. Hør:
    Jeg håber ikke, at jeg falder op ved festen.
    T: Ich hoffe, daß ich beim Fest nicht auffalle. D: Jeg håber ikke, at jeg virker påfaldende til festen. K: falde op = nach oben fallen.
  14. Hør:
    Der er noget i busken.
    T: Es ist etwas im Busch. D: Der foregår et eller andet, men vi ved endnu ikke, hvad det er for noget. K: Auf dänisch heißt es nichts, als daß sich in einem Busch etwas befindet.
  15. Hør:
    Det er genau det rigtige at gøre.
    T: Es ist genau das richtige zu tun. D: Det er præcis det rigtige at gøre.
  16. Hør:
    På dansk går blomster ud, men på sydslesvigsk går de ind.
    T: Auf dänisch gehen Blumen aus, aber auf südschleswigsch gehen sie ein.
  17. Hør:
    Må jeg låne dit håndtørklæde?
    T: Darf ich dein Handtuch leihen? D: Må jeg låne dit håndklæde? K: håndklæde = Handtuch — tørklæde = Schal — tørre = trocknen.
  18. Hør:
    Jeg har min bog ikke med. Jeg kommer på fredag ikke i skole.
    T: Ich habe mein Buch nicht mit. Ich komme Freitag nicht in die Schule. D: Jeg har ikke min bog med. Jeg kommer ikke i skole på fredag.
  19. Hør:
    Spørgsmål i garagen til manden, der vil køre ud: Kan du ud?
    T: Frage in der Garage an den Mann, der hinausfahren will: Kannst du raus? D: [...] Kan du komme ud?
  20. Hør:
    Du kan ikke møde op i de gamle klamotter!
    T: In den alten Klamotten kannst du nicht ausgehen! D: Du kan ikke møde op i de gamle klude!
  21. Hør:
    De klopper sig i skolegården.
    T: Sie klopfen sich auf dem Schulhof. D: De slås i skolegården. K: plattysk/plattdeutsch: kloppen.
  22. Hør:
    Jeg kommer ikke klar med det regnestykke.
    T: Ich komme mit dieser Rechenaufgabe nicht klar. D: Jeg kan ikke finde ud af det regnestykke.
  23. Hør:
    Hvornår kører vi af?
    T: Wann fahren wir ab? D: Hvornår kører vi af sted?
  24. Hør:
    Jeg melder mig i morgen.
    T: Ich melde mich morgen. D: Jeg henvender mig i morgen. (eller jeg ringer i morgen el.lign.) K: Unmittelbar versteht der Däne: Morgen zeige ich mich selbst an (z.B. bei der Polizei).
  25. Hør:
    Babysitteren til forældrene, der kommer hjem efter festen: Børnene har mistet jer.
    T: Die Babysitterin an die Eltern, die nach dem Fest nach Hause kommen: Die Kinder haben euch vermißt. D: [...] Børnene har savnet jer. K: mistet = verloren
  26. Hør:
    Hun er ikke faldet på munden.
    T: Sie ist nicht auf den Mund gefallen. D: Hun er ikke tabt bag af en vogn / Hun er godt skåret for tungebånd. K: slagfærdig, har en stor kæft.
  27. Hør:
    Vi møder os i aften.
    T: Wir treffen uns heute abend. D: Vi mødes i aften.
  28. Hør:
    Du skal lige nedkomme. Der er telefon for dig.
    T: Du sollst gleich runterkommen. Da ist ein Anruf für dich. D: Du skal lige komme ned. Der er telefon til dig. K: nedkomme = niederkommen im Sinne gebären.
  29. Hør:
    Han er for mig.
    T: Er ist für mich. D: Han støtter mig. K: Han er ikke imod mig.
  30. Hør:
    Jeg har også ikke min bog med i skole i dag.
    T: Heute habe ich auch mein Buch nicht mit in die Schule. D: Jeg har heller ikke min bog med i skole i dag.
  31. Hør:
    Eleven i skolen: Må jeg godt råbe an hjemme? Jeg har allerede overgivet mig to gange.
    T: Der Schüler in der Schule: Darf ich zu Hause anrufen? Ich habe mich schon zweimal übergeben. D: [...] Må jeg godt ringe hjem? Jeg har allerede brækket mig to gange.
  32. Hør:
    Hun var sur på ham og satte ham rigtig på potten.
    T: Sie war auf ihn sauer und setzte ihn richtig auf den Pott. D: [...] og satte ham rigtig på plads.
  33. Hør:
    Filmen løber allerede tre uger.
    T: Der Film läuft schon drei Wochen. D: Filmen har allerede kørt i tre uger.
  34. Hør:
    Hvad er der løs i aften?
    T: Was ist heute abend los? D: Hvad sker der i aften?
  35. Hør:
    Jeg har lige pudset mine tænder.
    T: Ich habe gerade meine Zähne geputzt. D: Jeg har lige børstet mine tænder.
  36. Hør:
    Han har mange bogregaler.
    T: Er hat viele Bücherregale. D: Han har mange bogreoler.
  37. Hør:
    Jeg har det hele satt.
    T: Ich habe das ganze satt. D: Jeg er træt af det hele. K: satt = mæt.
  38. Hør:
    Ham der er en rigtig Schleimer.
    T: Der da ist ein richtiger Schleimer. D: Ham der er en rigtig spytslikker. K: Schleim = slim.
  39. Hør:
    Hvornår kører færgen?
    T: Wann fährt die Fähre? D: Hvornår sejler færgen?
  40. Hør:
    Jeg skaffer ikke matematik i skolen.
    T: Ich schaffe in der Schule Mathe nicht. D: Jeg kan ikke klare (ell. finde ud af) matematik i skolen.
  41. Hør:
    Dit ene skobånd er gået løs.
    T: Eines deiner Schuhbänder ist aufgegangen. D: Dit ene snørebånd er gået op. K: Munksgaards da/ty samt ODS har skobånd, men ordet bruges næppe i nudansk. »Gået løs« vil sige: har løsnet sig fra skoen.
  42. Hør:
    Har du fået dit hår snittet?
    T: Hast du deine Haare geschnitten bekommen? D: Har du fået dit hår klippet? K: Mere mundret ville man på tysk nok sige: Warst du beim Haareschneiden?
  43. Hør:
    Lad være med at være en Spielverderber!
    T: Laß es, ein Spielverderber zu sein! D: Lad være med at være en lyseslukker. K: Spielverderber = drillepind, lyseslukker
  44. Hør:
    Den vil ikke springe an.
    T: Es springt nicht an. D: Den vil ikke starte. K: Kan eksempelvis dreje sig om en bil.
  45. Hør:
    Der var ikke mange stikdåser i lejligheden.
    T: Da waren nicht viele Steckdosen in der Wohnung. D: Der var ikke mange stikkontakter i lejligheden. K: Stikdåse bruges også på dansk, men da om stikdåsen for enden af en forlængerledning. En stikdåse er ofte uden afbryder. En tysk stikkontakt har ikke afbryder. ODS har stikdåse i betydningen: dåse til stikkontakt.
  46. Hør:
    Som svar på spørgsmålet om at hjælpe med at tage af bordet:   Nej, jeg tager bare en tablet, så er det hurtigt klaret.
    T: Antwort auf die Frage um mitzuhelfen, den Tisch abzuräumen: Nein, ich nehme bloß ein Tablett, dann ist das schnell geschafft. D: [...] Nej, jeg tager bare en bakke, så er det hurtigt klaret. K: bakke = Tablett; tablet = Tablette.
  47. Hør:
    Må jeg låne din taskeregner?
    T: Darf ich deinen Taschenrechner leihen? D: Må jeg låne din lommeregner?
  48. Hør:
    Dør til!
    T: Tür zu! D: Luk døren!
  49. Hør:
    Kan du ikke trykke dig ordentligt ud?
    T: Kannst du dich nicht ordentlich ausdrücken? D: Kan du ikke udtrykke dig ordentligt?
  50. Hør:
    Vi skal trække om til en ny lejlighed. Eller: Vi trækker til Flensborg.
    T: Wir werden in eine neue Wohnung umziehen. Oder: Wir ziehen nach Flensburg. D: Vi skal flytte til en ny lejlighed. Eller: Vi flytter til Flensborg.
  51. Hør:
    Der var strømudfald i aftes.
    T: Gestern abend war Stromausfall. D: Der var strømafbrydelse i aftes. K: Strømudfald bruges også på rigsdansk! Især i fagsprog (elektronik, edb etc.).
  52. Hør:
    Han lærer salmevers udvendig.
    T: Er lernt Gesangbuchverse auswendig. D: Han lærer salmevers udenad.
  53. Hør:
    Vi hygger os, når vi er under os.
    T: Wir haben es gemütlich, wenn wir unter uns sind. D: Vi hygger os, når vi er sammen [for os selv].
  54. Hør:
    Jeg har fået nogle underlag tilbage fra Finanzamt.
    T: Ich habe vom Finanzamt einige Unterlagen zurückbekommen. D: Jeg har fået nogle bilag tilbage fra skattevæsenet.
  55. Hør:
    Du skal ikke lade dig noget juble under vesten.
    T: Du sollst dir nichts unter die Weste jubeln lassen. D: Du skal ikke lade dig skyde noget i skoene.
  56. Hør:
    Det er ægte en flot bil!
    T: Das ist echt ein flottes Auto! D: Det er virkelig en flot bil!
  57. Hør:
    Hvad er der løs med dig?
    T: Was ist mit dir los? D: Hvad er der i vejen med dig?
  58. Hør:
    Altså, hvis jeg skal beråde dig i denne sag, så skal du gøre sådan.
    T: Also, wenn ich dich in dieser Sache beraten soll, mußt du so tun. D: Altså, hvis jeg skal rådgive i denne sag, så skal du gøre sådan.
  59. Hør:
    Han arbejder rundt om uret.
    T: Er arbeitet rund um die Uhr. D: Han arbejder døgnet rundt.
  60. Hør:
    Hun har en flot fjedertaske.
    T: Sie hat eine schöne Federtasche. D: Hun har et flot penalhus.
  61. Hør:
    Kan du forgive mig min opførsel?
    T: Kannst du mir mein Benehmen vergeben? D: Kan du tilgive mig min opførsel?
  62. Hør:
    Hvor finder jeg husmesteren?
    T: Wo finde ich den Hausmeister? D: Hvor finder jeg pedellen? K: Hausmeister = pedel, vicevært, portner etc.
  63. Hør:
    Hvad kigger vi så i biografen i aften?
    T: Was kucken wir dann heute abend im Kino? D: Hvad skal vi så se i biografen i aften?
  64. Hør:
    Vi kiggede huller i luften hele dagen.
    T: Wir kuckten den ganzen Tag Löcher in die Luft. D: Vi lavede overhovedet intet hele dagen.
  65. Hør:
    Nederdelen af billedet forestillede et landskab.
    T: Der Unterteil des Bildes stellte eine Landschaft dar. D: Den nederste del af billedet forestillede et landskab. K: Nederdel = Rock
  66. Hør:
    Jeg har fået næsen fuld af det her.
    T: Ich habe davon die Nase voll bekommen. D: Jeg er blevet led og ked af det her. K: Eller: har fået nok.
  67. Hør:
    Skolen blev lyst af på grund af snestorm.
    T: Die Schule fiel wegen Schneesturm aus. D: Skolen blev aflyst på grund af snestorm.
  68. Hør:
    Har du en regnskærm, jeg må låne?
    T: Hast du einen Regenschirm, den ich leihen darf? D: Har du en paraply, jeg må låne?
  69. Hør:
    Vil du have min recept på den kage?
    T: Willst du mein Rezept zu diesem Kuchen haben? D: Vil du have min opskrift på den kage? K: dansk recept = medizinisches Rezept, Verschreibung.
  70. Hør:
    Vi ser os i aften.
    T: Wir sehen uns heute abend. D: Vi ses i aften.

 

Se artiklen om: Dansk sprog i Sydslesvig.